Avanceret træklatring

Kursusvarighed: 
3 dage
Startdato: 
07-06-2024 til 09-06-2024
Underviser og Kursusleder: 

Martin Machado

Kursusleder 2 : 

Morten Christensen

Kursuspris: 
kr.3650
Kursussted: 
Bakkehus lejrplads, Kagerup St., Gribskov
Kontakttelefon: 
20364486
Kursusbeskrivelse: 

Rebbaner, hængekøjer i trætoppen, kæmpegynger, jakobsstiger og meget mere!  
Er du uddannet træklatreinstruktør, så deltag på kurset i avanceret træklatring og udvid din aktivitetspalette.

Formål 
Formålet med kurset er at uddanne træklatreinstruktører til at kunne arbejde med avancerede træklatreaktiviteter, så som høje tovbroer, rebbaner, kæmpegynger, overnatning i hængekøjer, samt forskellige former for redninger.

Målgruppe & forudsætninger  
Kurset er målrettet træklatreinstruktører, der er uddannet inden for Dansk Træklatreforenings normer. 

Praktisk info 
Datoer: d. 7., 8. og 9. juni kl. 9.00 til kl. 16.00 sidste dag, inkl. to overnatninger i telt/hængekøje/lavu. 
Sted: Bakkehus lejrplads, Kagerup St., Gribskov. 
Underviser: Morten Christensen og Martin Machado træklatreinstruktører, DGI Storkøbenhavn 

Inden kurset vil du modtage et deltagerbrev med praktisk information.

Medbring 
- Mad og drikke. Deltagere sørger selv for mad, drikke og snacks til hele weekenden. Evt. kan kursister aftale fælles indkøb og madlavning. 
- Personligt udstyr, fx varmt tøj til udendørs ophold, regntøj, liggeunderlag, sovepose, spisegrej, eget telt eller køje.

Udstyr 
DGI Storkøbenhavn medbringer alt klatreudstyr, hængekøjer m.m. Medbring gerne egen klatresele, hjelm og andet personligt klatreudstyr.

Tilmelding og betaling med EAN nr. 
Hvis du ønsker at tilmelde og betale med ean nr., så skriv en mail til: morten.christensen@dgi.dk

Kursusindhold 
Kurset er en overbygning på niveauet for træklatreinstruktører, og vi arbejder videre med udgangspunkt i dette niveau. På kurset styrker vi instruktørens kompetencer og færdigheder indenfor træklatring. Vi udvider instruktørerens aktivitetsmuligheder med avancererede træklatreaktiviteter. Vi arbejder med udgangspunkt i praksis og teori.

Praksis 
Vi arbejder med følgende emner: 
- Lave og høje rebbaner 
- Overnatning i hængekøjer 
- Rebklatring 
- Kæmpegynger 
- Jakobsstiger 
- Hale- og HMS-baner 
- Forskellige redninger

Teori 
Målgruppen for de avancerede træklatreaktiviteter er typisk grupper, børn og unge og foreninger. Vi gennemgår de forskellige avancerede træklatreaktiviteter med fokus på deltagernes forståelse, læring og sikkerhed. På kurset danner vi et 'refleksivt læringsrum', hvor vi arbejder med de enkelte træklatreaktiviteter i relation til kursisternes behov, ønsker, læring og forståelse. Vi gennemgår og arbejder med aktiviteter i dialog med kursisterne.